Workshop for børn i alderen 5 - 110 år
lørdag d. 10. december 2011 kl. 10-14

To rum med hver sin workshop giver dobbelt så mange muligheder, vælg selv hvad du har lyst til. Børn er meget velkomne, det er især for dem vi laver disse workshops, men alle størrelser må være med.   


Portræt-maling med Sibelle

Det foregår på den måde at du selv medbringer et lærred. Det fås meget billigt i søstrene Greene og i forskellige størrelser. Du bestemmer selv størrelsen. Der vil være akrylfarver og diverse andre materialer til at lave portrættet med.

Medbring  
et spejl eller et foto af dig selv eller begge dele.

Jeg vil undervejs assistere hver enkelt, så vi finder ind til de karakteriskas, som er væsentlige for opbygningen af et vellignende portræt. Vi går efter udtrykket og ikke om næsen ligner fuldstændigt.

Pris kr. 200 pr. deltager incl. maling og nævnte materialer.

Læs mere om Sibelle og hendes kunst

 

TILMELDING 
Reserver en plads og betal via bank, send en email til André miller@millerart.dk

Du kan også dukke op og satse på at der er en ledig plads.

Forældre og tilskuere er velkomne, men vær opmærksom på, at pladsen er forbeholdt deltagerne. Giv børnene råderum og selvstændighed.

 


Serigrafi-tryk med André
I det andet rum er der workshop med serigrafitryk og maling, også for børn og voksne.

Her er en stak trykrammer til fri anvendelse, og du kan også få lavet din egen trykramme. Jeg sørger for at hjælpe alle børn/unge igang med løbende assistance og rådgivning.   

Medbring T-shirt m.m.
Find selv nogle flader du kan trykke på. Her er også en stak forskelligt pap og papir du kan bruge, men kom ikke tomhændet, sæt din fantasi igang.

Pris kr. 200 pr. deltager incl. maling og nævnte materialer.

Få lavet din egen trykramme
Medbring et fotomotiv eller lignende og få lavet en trykramme med et A4-motiv for kr. 250. Trykrammer kan til tider laves med det samme afhængig af travlhed, ellers forudbestil. Læs mere