Efter et par
besøg på skolen lavede jeg et oplæg til udsmykning af skolens
fællesarealer. Udsmykningen skulle laves af de ca. 350 elever og lærere på
skolen.
Oplægget blev præsenteret til skolens projektgruppe bestående af bl.a.
skoleleder Søren Vittrup Madsen, og opgaverne inddelt i de forskellige
klassetrin.
Dernæst
blev udsmykningsplanen fremlagt alle lærerne, som sammen med eleverne opdelte
de forskellige opgaver i mindre grupper.
Under
arbejdet fungerede jeg som kunsterisk
"inspektør" dvs jeg
inspirerede, støttede og arbejdede med elever og lærere i de forskellige
grupper, hvor behov og spørgsmål opstod.
God
planlægning er afgørende
Lærerne i
projektgruppen og lærerstaben sikrede, at planen kunne gennemføres, regler
blev overholdt og materialerne kunne skaffes inden for budgettet. Eleverne var
ligeledes velorienterede, og ideer og opgaveløsning var gennemgået forud for
starten.
1. dag
Én ting er teori, en
anden praksis. Nogle af opgaverne måtte afprøves før man kunne fortsætte
med opgaven. Materialer skulle skæres ud og til, og hvor mange lag papmache
skal en elefant ha´...??
2. og 3.
dag
I processen får den
oprindelige idé tit en drejning, af elevens egen fantasi, og nye vinkler og
former skabes i opgaven.
De fleste grupper havde nok arbejde i deres opgave. En række reserveopgaver
kunne påbegyndes for de elever og grupper, som var hurtigere færdige.
4. dag -
indvielse
Den sidste arbejdsdag, hvor der også blev ryddet op. Om aftenen var der
indvielse, hvor mange forældre og interesserede mødte op.
Zigzag-maleri
I smalle passager
blev ophængt malerier
Bemalet
collage
Fotos af skolens liv,
særpræg, rengøringsassistenten, nærmiljøet med den lille købmand, naturen
og naboerne blev klippet til og klistret på plader, og bemalet.
Mobiler
De ældste elever har
klasseværelser i en bygning med 2 højloftede mellemrum. De lavede bl.a. 2
mobiler med glas, spejle, perler og udklip, som reflekterer sollyset fra
ovenlysvinduerne.
Horisontal
klatrevæg
På 3 store plader
med motiver fra en afrikansk savanne og jungle med alskens dyr, påmonteres
klatregreb til horisontal klatring.
Oplevelses-bokse
Nogle allerede
populære kasser med små oplevelsesrum blev genskabt til temaet med kikkerter,
planeter og en stjernehimmel. Desuden blev der lavet en rumraket i samme
bokssystem.
Zoologisk
fantasihave
Et mørkt hjørne med nogle planter blev brugt til at skabe en lille jungle med
fantasidyr og lianer.
Skulpturer
I papmache skabtes forskellige fantasidyr til vægophængning og en 6 meter
slange, som snor sig gennem betonpiller under loftet.
Hvis du
er interesseret i at høre nærmere omkring mulighederne for
udsmykning på din skole, institution, virksomhed m.m., er du
velkommen til at kontakte mig.
|