Støbning
efter gipsform
Lær den ældgamle teknik bag gipsafstøbninger, som de ses på
mange museer rundt om i landet. Få indblik i den komplicerede
verden bag, og lær de grundlæggende principper at kende, så du
senere selv kan udvikle dem i mere kreativ og eksperimenterende
forstand. Du vil både få en introduktion til lerets skulpturelle
egenskaber, samt få indblik i gipsens kunstneriske potentiale.
Vi
starter med at udforme en simpel skulptur i ler max. 40cm høj –
jo simplere figuren er, jo lettere bliver den efterfølgende afstøbning.
Herefter opbygger vi en såkaldt ”ægte form” i gips omkring
skulpturen, med delingerne placeret strategisk så gipsformen kan
slippe figuren bagefter, og både form og figur forbliver intakt. Når
gipsformen er tør kan der støbes i den igen og igen. De
resulterende gipsafstøbninger kan males og forarbejdes alt efter
lyst og sjove påfund.
Deltagelse
i kurset kræver ingen forudgående kompetencer.
Din lærer er
Carin Amdi Hansen, som har været udøvende kunstner i 13 år og læser
kunsthistorie på Københavns Universitet. Til efteråret underviser
hun i skulptur for FOF i København, Lyngby og Ballerup.
1. dag:
Lerfiguren skabes
·
Velkomst og gennemgang af kursus
·
Inspiration og tips til udformning af lerfigure
·
Evt. start på opbygning af gipsform
·
Fremvisning og evaluering
2.
dag: Gipsformen opbygges og der støbes i den
·
Gennemgang af øvelser og teknikker
·
Opbygning af gipsform omkring skulpturen
·
Aftagning og overfladebehandling af formen
·
Støbning
·
Fremvisning og evaluering
·
Anden gipsanvendelse til skulptur og maleri
|
|
Weekendkursus
forhør
om næste kursus
Tilmelding
og praktisk info
|