Suzanne Eis Benzon
Love2Live, Live2Love
Udstilling af malerier & skulpturer d. 1 - 15. feb.

Festlig fernisering fredag d. 1. feb. kl. 15-19
Bermuda Bar - drømmedrinks for alle
Hvad sker der, når en udvalgt kunstner skal være bartender? Få smag for sagen og oplev mange spændende drinks og cocktails med og uden alkohol - også for børn!

Love2Live, Live2Love
Så simpelt kan det udtrykkes!

Men hvad ligger der bag ordene, når kunstneren Suzanne Eis Benzon slår dørene op til den første fernisering for den internationale vandreudstilling Love2Live,Live2Love.  

Mange mennesker lader livet og tiden glide igennem sig uden at reflektere, uden at stoppe op, uden at nyde. Og har kun fokus på næste forhindring.

Men vi er her nu. Lige nu. Livet er i dag, denne time, dette minut, dette sekund, som du deler med dem du har valgt at dele dette sekund med. Husk det. Stop op, giv dig tid, tænk i hjerter. Er netop dette sekund dejligt? Så giv dig selv den gave at nyde det.

Verdensomspændende kærlighed
Udstillingen bliver vist første gang i galleri MillerArt i København. Herefter vil den blive vist i Galleri Blender i Perth, Australien fra den 26.02.08. Hvor Suzanne Udstiller sammen med danskeren Michael Nielsen, der er bosiddende i Perth, kunstner og ydermere opfinderen og stemmen bag den tidligere så kendte skærmtrold Hugo.

Udstillingen udgøres af en festsamling af 20x20 cm små kærlige malerier med hjerter. Ideen er at man kan købe et eller flere malerier og sætte dem op, så de danner en helhed. Et levende maleri, hvor man kan gå og flytte rundt på de enkelte små-malerier og derved hele tiden ændre udtrykket. Love2Live,Live2Love er ikke ment som noget statisk, men som noget dynamisk, noget levende.

Efter Australien vil man kunne følge udstillingen rundt i verdenen fra Suzanne Eis Benzons hjemmeside www.boganis.dk hvor man også vil kunne se andre malerier samt læse om Suzanne og Suzannes kunst i øvrigt.
 



Bronzeskulpturer med kærlighed
Samtidig med udstillingen Love2Live,Live2Love vil Suzanne Eis Benzon vise sine nye skulpturer i Bronze. Der er tale om unikke skulpturer, der udstråler kærlighed. Skulpturerne er udover at være unikke også skabt med henblik på at opfylde en funktion, nemlig som smykke-skulptur. Dvs man kan have sine smykker anbragt på skulpturen på flotteste vis. Således kan man nyde sine smykker samtidig med at der er lidt mere styr på kæder, ringe, ørestikker mm.

Nyd de mange dejlige malerier og skulpturer og køb gerne noget med hjem til din hjertenskær. Det er jo i øvrigt også snart Valentins dag d. 14. feb.

Mød kunstneren til ferniseringen fredag d. 1. februar kl. 15-19. Udstillingen varer indtil d. 15. februar. Galleriet har åbent tirsdag-fredag kl. 14-18, hvor Suzanne Eis Benzon vil være til stede noget af tiden.