I oktober 2004 deltog jeg som lærer/idéskaber på Nærum Ungdomsgård, som i
2 uger afholdt kulturelle aktiviteter for alle børn og unge i Ungdomsgården
og Miniklubben.
Børnene
kunne frit vælge at deltage i en række forskellige workshops med gips,
maleri, fotos m.fl. og derudover skulle der males 8 store malerier, som jeg var
ansvarlig for.
Forinden
havde jeg lavet et idéoplæg, idet jeg havde fået beskrevet Miniklubbens
ønsker for en række malerier, som skulle ophænges.
Mit
idéoplæg gik ud på at lave i alt 8 malerier i 122x122cm på plade med
akrylmaling, som skulle hænge på en række i en smal mellemgang. Temaet var
identitet, hvem og hvor er vi..? Med udgangspunkt i fugleperspektivet a la Krak
vejkort, skulle børnene skabe nogle malerier, som legede med denne tanke...Min
funktion i processen var at inspirere og hjælpe børnene til at skabe
malerierne.
Interessen
var stor og børnene udviste stor idérigdom og kreativitet med pensel og
maling. Både drengene og pigerne lavede hver sit "vilde"
maleri....og faktisk var pigerne vildere end drengene.
Ungdomsgården
ledes af Hanne Birkvig og Mogens Jørgensen, sammen med en stab af venlige
kolleger, som alle var meget behjælpelige, mens jeg var der.
En særlig
stor tak til alle deltagende børn, som opførte sig overordentlig høfligt
uden at være kedelige.
Nederst
fotos fra receptionen, hvor børnenes værker blev vist frem.
Hvis du
er interesseret i at høre nærmere omkring mulighederne for
udsmykning på din skole, institution, virksomhed m.m., er du
velkommen til at kontakte mig.
|