se fotos fra ferniseringen
Fernisering med succes
Udstillingen var
meget vel besøgt med 50-100 mennesker, og det endte også med salg af 8
malerier, og en række malerier blev afhentet med det samme. Gæsterne var
både købere og udøvende kunstnere m.fl., som nød den
rumænske vin og den gode stemning.
Inspiration fra Østen
Jeg ville gerne
besøge de steder Karin har fundet inspiration, for malerierne er farverige og har
en fordybende mystik omkring sig. Udtrykket er interessant og
som regel er der et eller andet, som fanger øjnenes opmærksomhed og bider
sig fast. Besøg udstillingen og vurder selv! Karin
Faaborg
For
det første har maleriet altid optaget mig meget, både som udøvende
kunstner og formidler af kunst. Det er altid en fantastisk oplevelse at
begynde på et maleri. Tidligere arbejdede jeg delvist naturalistisk, jeg
planlagde et motiv, farver og komposition. Nu arbejder jeg helt abstrakt og
helt spontant i den første fase, lader sanserne og underbevidstheden komme
op til overfladen, helt uden kontrol.
Maleriet
taler til mig og nærmest styrer mig, ja det tager faktisk over. Sagt på en
anden måde hopper jeg ind i billedet og bliver ét med det. Pludselig ser
jeg strukturer, former og farver, som fortæller en historie, den historie
bygger jeg så videre på. Indholdet kan være meget forskelligt, det kan være
en oplevelse, en rejse, et indtryk, en sansning. Meget ofte kommer
inspirationen fra mine rejser og ophold i Østen.
Jeg
henter ro og styrke, når jeg både er der rent fysisk, men også, når jeg
bare slipper tankerne af sted. Denne ro og styrke finder jeg selv i mine
malerier og håber, at også andre kan finde den.
Lej
udstillingsrum i galleriet for kr. 1.875 incl. moms for en periode på 14
dage og nul salgskommission.
|