For 4. år og i samarbejde med Gentofte
Kultur og Festdage arrangerede Miller en udendørs
malekonkurrence for hele familien. Arrangementet var flyttet hen foran
bodegaen Bryggerhesten i Charlottenlunds bymidte, hvor der i
forvejen var stor kulturfest.
Opstillede staffelier, maling, pensler mv. I år var det primært børnene, der
deltog. Over 30 maleinteresserede dystede om præmierne, som bestod af
indrammede malerier af Miller, male-startsæt og fribilletter til
Experimentarium.
Arrangementet forløb meget underholdende, især til glæde for de
deltagende børn og de mange nysgerrige forbipasserende.
Begivenheden er et led i Millers bestræbelser på at udbrede interessen
for kunst og for at få skabt flere aktiviteter med kreative oplevelser.
Superpianisten Michael Sunding leverede en
storslået musikalsk
begivenhed.